Billede 1:
Her ville du ha set et billede af en super flot anrettet og vildt lækker forret min skønne mand serverede i fredags da vi havde et vennepar til middag.
Billede 2:
Ville nok ha været af et glas rødvin eller to...
Billede 3:
Mit input til middagen. Lækker lille chokoladebrownie med tre skaller passionsfrugt fyldt med en himmelsk creme lavet af passionsfrugt, græsk yoghurt og mynte.
Billede 4:
En hel masse flyttekasser! I lørdags hjalp jeg min skønneste veninde med at flytte.
Billede 5-9:
Ualmindelig mange kagebilleder! Der var heldigvis rester fra fredagens dessert, så det fik jeg lige taget livet af. Min kæreste kom hjem med kage fra mine svigerforældre af. Og så har jeg faktisk også lige spist et stykke ginger-lemon kage hos min bror her til aften. Jeg er ved at komme i tvivl, om det er mig der spiser kagerne, eller om det efterhånden er kagerne der har spist mig....
Billede 10-12:
Billeder af det utroligt smukke efterår. Er total vild med efterår og især det farvespil der foregår i naturen i øjeblikket. Er ret glad for at have en hund der kræver et par gåture om dagen, så jeg hver dag får fornøjelsen af at nyde naturen.
Billede 13:
The! Jeg har været lidt forkølet og haft irriteret hals de sidste par dage, så har drukket kandevis af the. Især kanelthe har været et hit.
Billede 14:
Idag, søndag, har været en historisk dag. Ham Felix 'The Jumper' er for sindsyg! Jeg synes, det er så vildt hvad han har præsteret! Herhjemme så vi det historiske øjeblik over nettet, som skulle loade alt for ofte, mens vi spiste hjemmelavet pizza.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar