lørdag den 29. september 2012

I'M BAAAACK!!!

HEJ!
Sent torsdag nat kom jeg hjem efter nogle fantastisk skønne dage i Paris. Jeg har været go at skrive lidt dagbog til hver dag, som jeg vil dele med jer i løbet af ugen i forskellige indlæg.

Paris er mit andet hjem, jeg føler mig total hjemme og tryg i den by, og tror aldrig jeg blir træt af at komme på besøg. Elmer var helt i sit es og fik taget mange fine billeder - nogle af dem kommer også op her i løbet af ugen.

Ud over at ha været i Paris mandag-torsdag, så er vores nye fine bil, InGolf, også kommet i denne uge (billede følger senere). Vi bestilte ham i marts, og fik at vide han ville komme til os i december. MEN i sidste uge ringede forhandleren, at vi kunne hente ham i onsdags. Han er så fin, og passer helt perfekt til mit image.

Igår aftes (fredag) havde jeg inviteret min skønne kæreste til Lukas Graham koncert i Odense Idrætshal. Det var en kæmpe succes, og bestemt et band jeg gerne vil se igen! Der var fed energi og en lækker afslappethed drengene imellem på scenen, og det smittede af hele vejen igennem publikum. Inden vi tog til koncert var vi ude at spise. Helt tilfældigt kom vi forbi en restaurant vi aldrig tidligere havde hørt om eller set. Den hedder Kok&Vin og ligger i St. Gråbrødrestræde. En helt igennem perfekt fransk restaurant, hvilket passede mig helt fint. Når nu jeg ikke kan være i Paris hver dag, må jeg sørge for at have lidt af Paris hos mig i hverdagen. Mon ikke der kommer en anmeldelse af stedet her på siden en dag? Jo, det tror jeg nu nok, for det er helt sikkert et besøg mere værd!

I morgen (søndag) går turen til Legoland. Min bror og hans mand har en lille dreng i aflastning hver anden weekend, og eftersom jeg er et lille barn gemt i en stor voksen krop, blir det skægt at komme tilbage dertil. Jeg har ikke været i Legoland i mange år, så glæder mig til at se det hele igen.

En lille kort opdatering på ugens løb - i næste uge spammer jeg løs med masser af Paris og smukke billeder.
Ha en skøn aften!

søndag den 23. september 2012

Når en neurotiker smider tøjlerne...

Som nævnt igår valgte jeg at gå i helt modsatte grøft af hvad aften egentligt burde ha gået med - nemlig pakke taske, vaske tøj osv inden afgang til Paris i morgen. I stedet havde jeg en fantastisk skøn og sjov aften med min Tvilling, hende søster, min kæreste og et par af hans kammerater i byen. Dog har jeg måtte betale prisen i dag. Som i hele dagen. SUK!

Jeg elsker at planlægge og tilrettelægge ting. Det er sådan set meget heldigt, fordi jeg fungerer max dårlig under pres, og min krop reagere ualmindelig voldsomt på bare den mindste stress. For en måned siden fik min veninde og jeg bestilt fly og hotel til Paris, og jeg glædede mig sådan til at planlægge hvad dagene dernede skulle gå med. For at illustrere min planlægger-begejstring er her et par typiske tjeklister (jeg elsker ISÆR lister!)


















Altså, jeg skal ikke ha købt ALT hvad shoppinglisten lyder på - bortset fra kagerne.

Så er det bare sådan, at min rejsekammerat er spontaniteten selv, og alt stritter på hende når hun hører ordet 'planlægning'. Hun mener også jeg har godt af ikke at planlægge alt for meget til denne tur, og det råd valgte jeg så at tage imod. Derfor er ovenstående lister det eneste jeg har gjort mig af tanker omkring turen!

Til det råd kan jeg bare sige FUCK OFF!!! Jeg skulle så meget ha haft min taske pakket og ordnet alt det praktiske herhjemme i torsdags, så jeg kunne slappe af og ta i byen med go samvittighed igår. I stedet har jeg haft monster tømmermænd idag, og haft så meget stress, at jeg slet ikke kunne samle mig til at få noget klaret. Derfor er det først her kl. 00.15 jeg er blevet færdig med at pakke. Jeg burde længe ligge i min seng og sove trygt, men det bliver der vidst ikke noget af i nat.

Jeg bryder mig slet ikke om at flyve, og har af min læge fået nogle beroligende nervepiller jeg kan tage, når min krop begynder af reagere på turen. Det gjorde den allerede i fredags. Jeg duer ikke til stress og pressede situationer i mit privatliv! Næste gang jeg skal rejse er min kuffert pakket en uge før! Det her gider jeg ikke igen, det holder jeg simpelthen ikke til.

Selvom vi først skal flyve i morgen aften tager jeg afsted om formiddagen, så jeg kan nå at besøge min bror, svigerinde og niece, som bor i nærheden af Kbh. Det er måske heller ikke det smarteste træk når jeg i forvejen har sat mig selv i tidspres. Men jeg ser så sjældent min lille Tullepige (niecen), så når jeg nu alligevel skal en tur over den ulogisk dyre bro, kan jeg lige så godt slå to fluer med ét smæk.

Lige nu glæder jeg mig allermest til at stå af flyet i Paris, for så er det helt sikkert slut med stress og jag - destinationen er nået og ferien kan endelig begynde.

BTW, så fortæller Alt for Damerne's horoskop mig følgende om dagen idag:

Langsommelighed er normalt ikke noget for dig, men lidt dovenskab kan ligefrem være godt for krop og sjæl.

Hvis 'godt for krop og sjæl' betyder at råskide hele dagen og så længe, at benene begynder at sove MENS man stadig sidder på toilettet, så har de ramt meget godt....

lørdag den 22. september 2012

Vild ungdom!

Dropper alt hvad der hedder forberedelse til Paris, hvor afrejse er på mandag, og planlagte indlæg til i aften, og hopper i stedet i byen. Jaja, spontanitet kan forekomme! Jeg må ræse i morgen. Uanset hvad flyver maskinen mandag aften - med eller uden indhold af hele tjeklisterne.

fredag den 21. september 2012

My dog and me...

Så lige på Facebook, at sjove Superheltemor havde linket til en sjov og helt igennem faktuel tegneserie, hvor en mand fortæller om livet med sin hanhund.

Jeg har jo, som nævnt tidligere, min egen hund, Henny. Hun er biologisk en tæve (eller, en tæve som er steriliseret), men hun opfører sig ofte som en hanhund. Bl.a løfter hun tit bagbenet når hun tisser, og sommetider får hun et flip, hvor alt og alle skal bolles - very charming!

Jeg kunne derfor nemt relatere til til 'My dog: the paradox' og sad sådan bare og nikkede genkende til samtlige billeder, og følte mig glad for at min hund ikke er den eneste der opfører sig sådan - til trods for det er to forskellige køn der er tale om. Der er nok noget om, at hunde ligner deres ejere. Jeg må snart fortæller jer om min indre mand Jørgen - måske Henny har lært noget derfra...

Hvis du synes overstående link var sjovt, vil du garanteret rulle rundt på gulvet af grin over denne side

Ha en skøn fredag!


torsdag den 20. september 2012

Jeg har fået en tvilling

... eller i hvert fald har jeg fundet min åndelig tvilling. Det er en pige som jeg har læst sammen med på mit studie, men det er faktisk først efter vi afsluttede uddannelsen vi begyndte at tale sammen og ses. Hver gang vi har været sammen dukker der nye ting op, hvor vi er komplet ens. Det er alt lige fra samme smag i fyre, familieværdier, sætningskonstruktioner og ordvalg, og til genre i bøger.
Jeg er lige kommet hjem efter en hyggelig aften i hendes selskab, og jeg er så glad for vi begge er interesseret i at få et godt venskab. Det kan virkelig være en udfordring at finde venner når man er voksen. Det er noget nemmere når man går i børnehave og møder en pige i sandkassen, som også gider lave mudderkage. Så er grundlaget for et langt venskab allerede lagt. Sådan foregår det bare ikke når man er voksen - jeg er ofte den eneste voksen i sandkassen der stadig synes det er sjovt at lege med mudder. Derfor er næste aftale allerede i hus, og den involverer både shopping, sushi, vin og drinks - det kan kun bli en succes!
Godnat, søde læsere

onsdag den 19. september 2012

At træne eller ikke at træne - ja, det kommer sgu da an på holdtræningen!

Okay, Hatha Yoga er ikke lige mig. Eller i hvert fald ikke lige idag. Jeg blev vældig forstyrret af flere ting, som muligvis har påvirket min opfattelse af effekten og selve idéen med yoga.

  • Instruktøren talte med en kraftig accent á la bornholmsk/svensk
  • Der lugtede sygt meget af sure, klamme tæer i det lille lokale - AD!
  • De der stillinger har de skøreste navne: 'Sovende skildpadde', 'Kejser svane', 'Sol kriger' for bare at nævne et par
  • Sætninger, så som "mærk din kriger", "måske Solkrigeren rejser længere mod solen"
Jeg blev ærlig talt ret skuffet over den time. Jeg synes ikke den tæller som træning, men mere som en dybdegående omgang udstrækning. Og det er sikkert også fint nok, men så vil jeg bare gerne ha brugt min krop inden, så jeg føler, jeg får det optimale ud af udstrækningen. Jeg er langt mere en 'pilates kind of gal', så det skal jeg til i næste uge.

Det eneste jeg egentligt kunne forholde mig til ved aftens yoga, og grunden til at komme igen, var de sidste 10 min. Bornholmeren slukkede lyset og i små 7 minutter fik jeg en powernap, aahhh!

tirsdag den 18. september 2012

Så er der sgu for alvor taget hul på den betændte byld!

I søndags lavede jeg en KÆMPE portion suppe - over 10 liter! Jeg har i et kort stykke tid kunne mærke på min krop, at den trængte til at blive renset ud. Derfor fandt jeg en opskrift på en suppe der kunne klare det.

Det skal du bruge - til 10 liter: 3 store grønne løg (måske forårsløg, hvis du ikke har almindelige løg) 
1 dåse flåede tomater 
½ hvidkålshoved 
1 dåse grønne bønner 
1 kg gulerødder 
1 grøn peberfrugt 
½ selleri 
Bouillon 
1 bæger fond 
Kinesisk tomatsuppe 
1 glas tacosauce (casa fiesta) 
Krydder med salt, peber, karry, persille, bouillon og en smule hot sauce.

Sådan gør du:Skær grøntsagerne i små terninger og dæk med vand. Kog ved stærk varme i 10 min. Skru ned og lad den simre, indtil grøntsagerne er bløde. Suppen kan spises, når som helst man er sulten. Spis så meget og så ofte du har lyst. Suppen giver ikke ekstra kalorier. Jo mere du spiser, des mere vægt taber du. Fyld eventuelt en termoflaske om morgenen, hvis du er væk i løbet af dagen.


Egentligt er det faktisk en hel suppekur der varer i 7 dage. Jeg sagde til mig selv inden, at så længe ville jeg slet ikke kunne klare at leve af suppe! Primært har jeg spist suppen, fordi jeg virkelig har kunnet mærke hvordan min mave har haft noget at arbejde med, og jeg kan reelt mærke en forskel indeni min krop. 

Derfor er jeg nu på dag 3 og har overholdt spisereglerne - det har resulteret i, at jeg har tabt mig 2,1 kg, og jeg er SÅ glad! Jeg ved godt det er lidt snyd at starte sit vægttab med en kur, men jeg ved jo også godt, at jeg ikke har brug for endnu en slankekur. Det er en livsstilsændring jeg er igang med, og sådan én skal jo starte et sted.

I aftes var jeg i fitness og det er første gang jeg har synes det var fedt. Jeg var stolt af mig selv efter endt træning og havde det virkelig godt i min krop! Jeg hører ofte folk tale om hvor godt de har det, når de har løbet en tur eller dyrket anden form for sport og motion, og jeg har aldrig kunnet forstå den dér følelse. Men fra idag er jeg nyt medlem af den klub, og det føles rart.

Imorgen skal jeg prøve kræfter med Hartha Yoga for første gang - det bliver spændende.

Jeg håber jeg har viljestyrke til at fortsætte kuren de sidste dage også, hvis det kan smide yderligere 2 kg. Så gør det nemlig ikke noget hvis Paris koster mig 2 kg på plussiden igen.

I eftermiddags kunne jeg mærke en krise var på vej - havde mega lyst til franskbrød med nutella, men holdt mig i skindet og åd min salat. Når jeg kommer til Paris på mandag vil jeg dog nyde mindst én kage om dagen. Jeg GLÆDER mig!

Brrrrr! It's cold out there...

"...there must be some tigers in the atmosphere! I SAID BBBRRRRR....!" Gæt en chick-flick??!

Anyways, hold nu maugle, hvor jeg fryser idag! Ikke engang varmtvandsbassinet på job kunne holde mig varm idag. Jeg håber Paris er spækket med strik og uld, for mangler i den grad varme sweatre!

Hvornår er det i øvrigt tilladt at hoppe i vinterjakke, vinterstøvler og handsker? Snart, håber jeg. Indtil da må jeg håbe en stor portion varm suppe kan skræmme kulden ud af min krop. BRRRR!!

mandag den 17. september 2012

Noget der virkelig kan pisse mig af!!!


I dag da jeg kørte med bussen hjem fra job var der desværre sket et voldsomt trafikuheld på en lang lige strækning. Jeg bliver altid trist til mode og føler et ubehag i kroppen når jeg oplever den slags, fordi det så nemt kunne have været mig selv eller nogle jeg holder af. Livet er så vanvittigt skrøbeligt, men det er desværre kun i sådanne situationer de fleste af os husker på det.

Anyways, det jeg vil frem til er, at jeg faktisk blev mega rasende! Jeg forstår ikke de mennesker der har et behov for at stå ud af bilen for at gå hen og kigge på de smadrede biler og på ambulancefolket der arbejdede! Jeg forstår ikke mennesker der skal tage billeder af den slags, eller som står med hænderne i lommerne og bare stirrer på hele scenariet! Er det for at have noget at tale om med Lillemor ved aftensmaden? I så fald burde de få sig en hobby i stedet, for dét der er simpelthen det mest respektløse der findes! Hvad nu hvis det var én selv der lå der helt hjælpeløs, ville man så selv bryde sig om der stod en horde af mennesker rundt omkring og bare stirrede på én?! Det er virkelig taktløs og det kan pisse mig SÅ meget af!

Hvis man er den første på stedet ved en ulykke skal man bestemt gøre hvad man kan for at hjælpe. Og det uanset om man kan førstehjælp eller ej. Men når så de professionelle reddere ankommer til stedet skal man træde til side og lade dem gøre deres arbejde. Jeg synes det er fantastisk der findes mennesker, der har til job at redde andre, når de er kommet til skade. Det må kræve noget helt særligt rent menneskeligt.

Jeg har ikke et førstehjælpskursus, men det har jeg ønsket mig at få i laaang tid! Oplevelsen i dag har gjort at det nu skal ske inden for den nærmeste fremtid. Jeg vil så gerne hjælpe alle mennesker, dér hvor jeg kan, og med sådan et kursus ville jeg måske kunne redde liv, hvis jeg en dag havner i sådan en situation. 7 timer og 500 kr er hurtigt og billigt sluppet for at kunne reagere korrekt i en situation, der handler om liv eller død.

Street Art rock's!

I lørdags gjorde min kæreste og jeg noget vi normalt ikke gør. Vi var en tur på museum. Brandt's her i Odense havde sidste uge jubilæumsuge, og det fejrede de med at have gratis indgang. Jeg forstår mig ikke på kunst og kommer derfor ikke særlig tit til diverse udstillinger. Jeg ville mægtig gerne, men jeg må sande jeg nok ikke har hørt godt nok efter i billedkunst i skolen.

Derfor var der faktisk også kun én udstilling K og jeg syntes var interessant. Det var en Street Art udstilling, hvor de havde brugt maling, spray, cubiks og HAMA-perle. Det var virkelig originalt og super fedt! Udstillingen kører frem til d. 25. november, så du kan nå det endnu. 
Personligt synes jeg grafitti kan være rigtig smukt, og det er ærgerligt der ikke er større og bedre mulighed for den slags kunstnere til at udtrykke sig, uden det skal være ulovligt.

Elmer var naturligvis med som fast inventar i min taske, og han fik taget nogle rigtig fine billeder. Det er meget begrænset hvad jeg har redigeret i dem, for ikke at ødelægge værkernes sande udseende. 
ADVARSEL: Billedespam forude

Her har de lavet Al Capone med cubiks - det var virkelig fascinerende

Jeg er helt VILD med hende her! Kom vidst også til at skyde ret mange billeder af damen




Der var 2-3 stykker af den her slags. Det er en form for smalle træbrædder, og når man står ved siden af 'rammen' kan man se et motiv, som er forskelligt fra hver side - dog med den samme person. Står du direkte foran billedet, ser du kun de smalle træbrædder og intet motiv. En fed illusion




Her er der brugt to store vægge til at lave to forskellige malerier - Elmer kan desværre ikke skyde panoramabilleder (men det kan min nye iPhone 5 heldigvis, hæh!) derfor er billederne delt op - det her og de følgende to



Denne pige er også ret skøn og fascinerende. Jeg kan godt li' det lidt abstrakte og den slags 'børnetegninger'

Her er der brugt perler til at lave forskellige togvogne


Perlerne tæt på

Til denne kæmpe togvogn havde de brugt store HAMA-perler og 'bygget' toget ud fra runde HAMA-perleplader. Det var virkelig originalt



De havde gjort lidt ud af at få selve udstillingssalen til at ligne en reel gade ude i den virkelige verden



En anden udstilling der dog fangede en lille smule var udstillingen med disse billeder, kaldet 'Just Noise'. Det handler om, at kunstneren Mads Gamdrup har forsøgt at forstyrre det visuelle indtryk i billederne. Derfor flimrer de små prikker når man kigger direkte på dem - kan desværre ikke gengives her.



Det er vidst tydeligt at se hvor begejstret jeg var! Måske jeg skulle øve mig i at blive bedre til at gå på kunstudstillinger, for det var faktisk ret hyggeligt og sjovt at gå og lege Kloge-Åge og sige skøre ting om værkernes eventuelle symbolik. Men jeg venter nok til der er endnu en gratis udstilling et sted.


lørdag den 15. september 2012

Kært barn/hund/kæreste har mange navne...


Jeg er ikke så god til det der med navne. Derfor bruger jeg i flæng kælenavne såsom, søde, kære eller skønne til mine nære venner.

Min hund hedder Henny – I know… Med tiden har navnet Henny udviklet sig til Bebzy, Bæus, Bævse, Peps, Pepsi, Mepsi, Pepper og Tykke. Hun lystrer/reagerer som regel ikke på andet end MAD, GÅTUR og HUNDEKIKS, så tænker det der med et bestemt navn ikke er så vigtigt.

Min kæreste hedder Kenny – did you see that commin’? I didn’t! Anyways, herhjemme bruger vi sjældent hinandens navne, og når det sker, er det synonym med seriøsitet, irritation eller vrede. Vi har det dog begge med at køre det lidt langt ud med kælenavne til hinanden. Tror der er en usagt konkurrence om, hvem der kan komme med det længste rime-kældenavn á la snuller-buller-musse-pusse-tis-tis (og det skal siges ret hurtigt med sukker på stemmerbåndet, også selvom man siger tis-tis).

For en måneds tid siden fluerede denne artikel en del rundt omkring på de sociale medier. Selv har jeg et meget specielt navn – ifølge Danmarks Statistik er vi kun 36 kvinder i Danmark år 2012, hvor navnet staves på samme måde som mit. Det er faktisk lidt af en lukket klub. Da jeg var yngre var jeg ret træt af at have et navn der på den måde skiller sig ud. Jeg drømte ofte om at være én af de der Mette R., fordi der var tre piger i klassen der hed Mette. I dag er jeg mine forældre evigt taknemmelige for at have tænkt ud af boksen og fundet et mindre kendt navn til mig. Det er sådan en god ’ice breaker’ når jeg møder nye mennesker. Ofte må jeg fremvise kørekort og sygesikring til folk der ikke tror det er mit rigtige navn. Og endnu oftere må jeg fortælle historien om, hvordan mine forældre fandt frem til mit navn via hver deres telefonbog. Min mor lå på sygehuset og fandt tre navne, og min far og brødre var hjem og fandt tre navne. Tilfældigvis var mit navn det eneste de havde tilfælles på listen, og så var dét ligesom afgjort.

Jeg synes dog navnene på listen ovenover er noget mere alternative end hvad jeg lige kan være med til. Helt ærligt, der er jo ingen grund til at gøre livet svært helt fra barnsben – det kommer helt af sig selv med tiden. Omvendt tænker jeg dog, at samfundet også har rykket sig en del siden navne som Mette, Louise, Thomas og Christian, og at der i dag skal en del mere til at chokere. Og jeg tror ikke heller ikke der findes så meget navne-mobning i institutionerne, fordi man skal nok ikke kaste med sten på lille pige-Gul når man selv hedder Fru-dreng…

Dog synes jeg det er spændende med navne til mine egne kommende børn, og jeg har en lille liste på min tlf., hvor jeg skriver ned når jeg støder på et fedt, smukt og unikt navn. Synes dog ikke listen var til særlig stor inspiration. Og i sidste ende kan det vel også komme ud på et. Jeg tror, jeg kommer til at sige ting såsom ”Giv mig et kys, lille spasser-basse” og ”Hvor er du bare sød, du er en lille nusse-musse-kusse” til mine børn, ligesom den kære Maise Njor fortæller i den hysterisk sjove bog ’Michael Laudrupstænder’.

fredag den 14. september 2012

Bevismateriale A-E


Det er efterhånden ved at skimme igennem hvor glad jeg er for at gøre status over diverse ting. Men du kan lige så godt vænne dig til det, for jeg stopper ikke foreløbigt!

Denne status handler om det der med den sunde livsstil – igen! Men denne gang er jeg noget mere stolt over mig selv. Hele ugen er gået helt fantastisk, hvis man ser på indtaget af slik og søde sager. Den konto er nemlig lig nul! Min mave har ikke været helt på toppen og har reageret prompte på især cola og fed mad, så det gav lidt sig selv ikke at spise den slags. I løbet af weekenden har jeg planer om at lave en kæmpe portion suppe med masser af kål og grøntsager, der kan rense kroppen igennem den næste uges tid. Dog kan jeg mærke allerede nu, at maven er ved at være glad igen. Så NU gælder det om at holde fast! Men for den sidste uges indsats fortjener jeg ros og skulderklap.

Frugtskålen er blevet fyldt op igen og igen og igen.

     

 Jeg begynder at kunne finde rundt i mit fitnesscenter igen, og der er rent faktisk bevis på at jeg har været afsted!














Min akillessene i alt det her er aften snacking. Jeg bliver altid enten lækkersulten eller reelt sulten omkring kl. 22-23. Jeg havde en sød veninde, som går meget op i træning, der fortalte, at det var okay at spise noget sent om aften. Så længe det bare var noget sundt og fiberholdigt. Det arbejder jeg mig langsomt hen imod. 

I går aftes prøvede jeg denne her fætter


Det var en blandet fornøjelse… Den var ret smuldrende i konsistens og smagte ikke specielt sødt af chokolade, som jeg ellers umiddelbart forventede. Dog holdt den mig mæt, og det er jo sådan set det vigtigste. Ellers er jeg rigtig glad for at spise knækbrød med banan om aften. Det er let og sødt, og ligger ikke tungt i maven.


Jeg har aldrig været god til at spise morgenmad, og før spiste jeg som regel en bolle med noget pålæg eller ost. Nu har jeg fået øjnene op for A38 med hindbærsmag! MUMS, det er lækkert! Mysli har aldrig rigtig været mig, i stedet kommer jeg Kellogg’s All Bran i, og det er en fantastisk kombi. Så lækkert, at jeg sommetider også bruger det som aften snacking – jaja, kald mig bare crime rider, jeg lever et liv på kanten. Det smager både surt og sødt og hjælper givetvis også på min urolige mave.

Jeg er stolt af mig selv og mine fremskridt – og det er helt bevidst jeg vælger ikke at nævne noget om hvordan det går med at stå tidligt op. Det arbejder jeg stadig på J

Når underskud vendes til overskud

Pyyh, det der manglende overskud har forfulgt mig det meste af dagen. Jeg valgte helt uden diskussion med mig selv at droppe cykelturen i blæst og regn og i stedet hoppe på bussen. Jeg betalte prisen ved at ha sindssygt travlt og endda også komme en smule for sent på job - UPS!

Men jeg synes vejret passede til mit humør, og må være ærlig at sige, at jeg har glædet mig til at krybe i en sweater. Jeg er vild med alle årstider, men jeg ikke vild med de der overgangstider. Jeg er en idiot til påklædning i overgangstiderne, så ender altid med at starte dagen ud med at ha aaalt for meget tøj på og kampsvede. Når jeg så har fri fra job og skal hjem er det pisse koldt, og jeg har for lidt tøj på og med. Det er meget nemmere, hvis det hele dagen er nok med bare en løs kjole om sommeren, eller fuld påklædning med sweater og tørklæde og vinteren, uden at fryse eller svede hele dagen.

Anyways, overskuddet steg en smule da jeg blev tilbudt et lidt hjem fra job af min søde arbejdsgiver - ja, jeg er ret priviligeret. Aftenen skal tilbringes på sofaen under tæppe i sweater, hyggestrømper og med the, godt tv og tændte stearinlys. AAAHHHHH!!!

Koncert i sigte


Så er det fredag igen. Synes ugen har virket lang, men er alligevel fløjet afsted. Jeg har inviteret min kæreste på date, og forleden kom billetterne til daten – vi skal nemlig høre, se og opleve Lukas Graham i Odense Idrætshal fredag d. 28.09, dagen efter jeg er kommet hjem fra Paris! 


Derfor synes jeg det er passende at weekendens sang skal være en live udgave og endda en lille medley. Desuden er jeg fuldstændig tappet for energi og overskud idag, så har brug for lidt tempo til at komme op i gear inden jobbet kalder



Jeg glæder mig simpelthen så meget til at opleve de drenge på scenen – tror de har en evne til at skabe en fantastisk atmosfære og være total uformelle under koncerten. I starten af ugen mistede Lukas sin far, der døde af en blodprop. Det er så tragisk når sådan noget rammer én og ens familie – jeg taler desværre af erfaring. Jeg håber dog Lukas kan finde trøst i musikken og få sin sorg bearbejdet derigennem. Han er et stort talent, og jeg synes han fortjener en strålende karriere.

Min weekend byder ikke på de store planer. Det mest sindsoprivende er vidst , at min kæreste og jeg skal på jagt efter en badevægt. Længe leve Hr. og Fru Hakkebøf! Vi skal vidst ha et væddemål på bordet om hvem der kan tabe flest kilo inden november/december. Jeg satser på jeg vinder! Go weekend, derude.

torsdag den 13. september 2012

Selvforkælelse

Jeg har aldrig været den store motionist eller glad for fysisk aktivitet generelt. Men i det her 'projekt sund livsstil' forsøger jeg at vænne min tankegang til noget positivt i forbindelse med træningen. Derfor er det hurtigt gået hen og blevet et ritual, at når jeg kommer hjem fra fitnesscentret, så forvandler jeg badeværelset til min egen lille wellness-afdeling.

Jeg tænder et duftlys og finder go musik på min iPhoney. Mens bruseren varmer op og damper hele badeværelset til renser jeg min hud. Som jeg har nævnt tidligere har jeg længe kæmpet med at få en pæn, ren og jævn hud. I øjeblikket anvender jeg følgende produkter, som jeg synes fungerer ret godt


Først bruger jeg Avene Extremely gentle cleanser til at fjerne make-up. I øjeblikket bruger jeg ikke mascara, da jeg har en eller anden infektion jeg ikke kan slippe af med, så skåner mit øjenområde så meget som muligt. Men som øjenmake-up fjerner bruger jeg den her fra ACO. Som ansigtsrens anvender jeg Avene Cleanance gel som har en utrolig lækker, fed og sej konsistens - jeg føler virkelig den fjerne al urenheder og hverken fedter huden til eller efterlader den tør.
Når jeg har været i bad dupper jeg de mest udsatte områder i mit ansigt med Tea Tree Oil fra The Body Shop. Den er antibakteriel, så skulle gerne dræbe alt hvad der ikke allerede er blevet fjernet med de øvrige produkter. Min svigerinde - som er klog på hud, hår, make-up osv. - anbefalede mig at prøve det, da det går mere i dybden i huden og renser. Den brænder eller napper lidt i huden, og jeg bilder mig selv ind, at det er et godt tegn. Så jeg fortsætter lidt endnu og det tegner allerede ret godt.
Som dag- og natcreme bruger jeg The Body Shops Aloe Soothing Night / Day Creme. De har den lækreste bløde, og nærmest lidt gele agtig konsistens. De trænger lynhurtigt ind i huden og efterlader den blød og ikke det fjerneste fedtet!


Ca én gang i ugen bruger jeg skrubbecreme. Det er lidt forskellige jeg bruger, men den her er utrolig mild og dufter skønt! Jeg har været flere produkter igennem fra NUXE, men synes desværre ikke min hud reagerede positivt på det. Jeg har dog holdt fast ved en serum, som jeg pt er løbet tør for.


Jeg gør sjældent noget særligt ved mit hår. Til hverdag bliver til føntørret og sat i en hestehale, og når jeg skal ud glatter jeg det som regel. Mit hår er utrolig tykt og sundt, til trods for de mange år jeg har farvet det. Men jeg bruger en hårserum fra The Body Shop, som giver glans og fjerner en del af de der små babyhår der stritter på toppen. Den får ikke mit hår til at se fedtet ud, selvom den er ret olieret i sin konsistens.

Som det allersidste smører jeg min ben ind i fed creme. Jeg gør det mest om efteråret og vinteren, om sommeren dækker solcreme faktisk mine bens fugtbehov. Mine absolut to yndlingscreme er disse to Moringa og Passion Fruit - den sidste er desværre udgået. Synes sommetider Bodybutter og Showergel fra The Body Shop har en ret kraftig og en smule kunstig duft, men de her to er meget milde og sarte i deres aroma, hvilket er meget mere mig. Jeg skal ha prøvet deres Body Mist.


Efter sådan en tur er det bedste at hoppe i afslappende, løstsiddende tøj, tykke hyggesokker og så putte på sofaen med en tyk hund eller en kærlig kæreste. Jeg glæder mig næsten allerede til træningen på søndag.


Ros kan man aldrig få nok af

Som nævnt tidligere arbejder jeg pt deltid. Det betyder jeg er på supplerende dagpenge og det er rent ud sagt noget bras! At være en del af dagpenge- og ledighedssystemet kan gi mange grå hår.
Hver tredje måned er jeg forpligtet til at tale med en jobkonsulent i min a-kasse. Det har jeg fået sneget mig uden om i et par måneder, indtil nu.

Jeg må sige, at jeg havde allerede forsvarsmekanismer klar og paraderne oppe, for jeg har mødt nogle skrappe damer rundt omkring i systemet løbende gennem min ledighed.
MEN jeg talte idag med den sødeste dame. Og hun blev simpelthen ved med at rose min ansøgning og mit CV og jeg blev så glad. Efter at ha sendt over 60 ansøgninger ud i landet og kun fået afslag på afslag, var jeg begyndt at tro på jeg simpelthen ikke var god nok - eller i hvert fald ikke god nok til at sælge mig selv. Det fik den søde dane gjort til skamme, og hvor er jeg bare glad og lettet nu! Og ikke mindst er jeg fuld af gå-på-mod, motivation og selvtillid til at forsætte jobjagten. Det begynder så småt at stramme til med at finde et nyt job, da jeg til december har nået de 30 uger hvori jeg kan få supplerende dagpenge.

Nu krydser jeg fingre for at den ansøgning jeg lige har sendt afsted bærer frugt i form af en samtale - jaja, det er stadig små skridt for jobjagten, men et stor skridt for Fru Hane.

mandag den 10. september 2012

En skøn lørdag i skønne omgivelser

I weekenden var min kæreste og jeg på en lille weekendtur. Først havde vi en aftale med min aller yndlingspige i Sønderborg, hvor jeg tidligere har boet. Jeg synes Sønderborg er en virkelig skøn by, og den rummer lidt af det hele - blandet arkitektur, hyggelig atmosfære og en god blanding af både by, kultur, skov og vand. Min søde veninde have planlagt en rigtig fin guided tour rundt i byen og jeg havde Elmer med i hånden, som fik skudt nogle fine og sjove ting på sin vej.

 Lidt håndværkerhumor til at lægge ud med

 Et kæmpe stort og smukt lejlighedkompleks, der emmer lidt af sydlandsk stemning

Smukke Sønderborg Slot der rummer masser af historie, myter og som nu fungerer som museum

 En rekonstruktion af bordet, hvor myten om Chr. den Anden skulle have lavet en rille i bordkanten med sin tommelfinger, da han sad fængslet på Sønderborg Slot

Detaljer fra bordet

Ringridderstatue foræret af Danvoss

Den originale ringridderbane fra dengang slottet var i aktion


Smuk ulv hund der var ude at sejle med sine ejere

Sommerstemning på altanen

Slutter hvor vi starter, med go humor.

Efter den fine tur rundt i byen kørte min kæreste og jeg ned til min mor, hvor vi blev til søndag. Hun bor tæt på grænsen, så derfor bød turen også på grænsehandlen - dog ikke den klassiske med øl, sodavand og slik. Næh-næh, masser af rengøringsartikler og tre kasser Tuborg, sådan!


fredag den 7. september 2012

Kig på ShopShop-siden NUUUUUU!!!!

YAY!!! Så fik jeg endelig taget billeder af de ting jeg gerne vil sælge og fik smidt dem op på ShopShop siden - sikke fremskridt! Og inden du kommer for godt igang... Jaja, jeg ved godt der er et værre rod over på den side. Jeg kunne nemt spise dig af med, at det er helt bevidst for at illustrere hvordan mit klædeskab og skuffer ser ud i virkeligheden. Men faktum er, at jeg er en idiot til computer og teknik, og tålmodighed rummer jeg slet ikke inden for dette område. Såeh, du må leve med det nederen layout indtil jeg finder på noget andet.
Der står lidt praktisk info inden jeg spammer løs med billeder og info. Giv lyd, hvis du er i tvivl - eller sagt med en lille sang... 'spørg om hjælp, hvis du er i tvivl - spørg, for hjælpen den er nær, og hjælp kan redde liv'!

ENJOY!

...apropos navneændring...

...så er jeg stødt på denne fine 'deal' idag. Det er jo et røverkøb af rang! For sølle 129 kr + 46 kr i levering kunne jeg komme til at hedde Lady of Chaol Ghleann - i daglig tale Fru Hane. Jeg skulle så meget ha ventet med at tage navneforandring, pokkers!
Desuden er Duncans Castle noget større end mit beskedne slot, men hvor der er hjerterum er der... øhh... altid plads alligevel....?

Fredags blues...


I dag skal jeg til bisættelse og sige pænt farvel og tak til min søde gamle nabokone, der døde tidligere på ugen – 92 år gammel. Det sidste stykke tid har jeg én gang om ugen handlet for hende, og det har været hyggeligt at bruge et par timer hver mandag på at tale med hende – høre om hendes liv, alt fra hendes unge dage, hendes mands død for 30 år siden og indtil for nylig om hendes generelle velvære, livssyn og brok over det danske sundhedssystem.

De sidste par måneder har hun fløjet ind og ud af sygehuset og hun fik det dårligere og dårligere. Bl.a led hun af svær KOL, som gjorde hendes vejrtrækning og dermed tale besværlig. For 3 uger siden fik hun dog en iltmaskine hjem, og jeg glemmer ikke hvor hendes ansigtsudtryk. Hun var så lettet og havde genfundet en lille gnist af livsglæde. Kort tid efter gik det ned af bakke igen, og jeg tror egentligt hun var glad for festen sluttede nu. Hun magtede ikke mere.
Jeg klapper mig selv på skulderen for at have været med til at sprede en smule mere glæde i hendes sidste tid, og som en sidste god gerning, synes jeg hun skal have en sang med på vejen – det gør altid en rejse mere behagelig.
Jeg finder den her ret passende, og tror faktisk det er sådan hendes sidste tanker har lydt.



Hermed vil jeg i stedet for at sørge over hende, glæde mig over at have mødt hende, og glæde mig over det skønne, lange liv hun har haft. Hun var en pudsig dame med skarpe meninger, men hun rummede også en stor portion kærlighed og latter. Den har hun taget med sig op i skyerne nu og kan dele det med den rette, hendes mand – helt ubekymret og let.

torsdag den 6. september 2012

Forandring fryder

Jeg følte mig ikke helt tilpas med det tidligere blognavn - det strammede lidt i armhulerne. Derfor har jeg nu skiftet navn (altså, ikke i virkeligheden) og synes den nye titel passer bedre - der er bedre plads til at vokse med det her navn på.

Navnet er valgt som en god kombi af et par ting der kendetegner mig. 'Fru' er måske lidt misvisende, idet jeg ikke er gift. Men jeg er ret sikker på jeg blir det en dag i fremtiden og tror faktisk også jeg allerede kender min 'Hr.'
Hane står for lidt af en dobbeltbetydning. For det første er det en del af mit fulde navn, og for det andet har jeg en mand der bor inde i mig. Han hedder Jørgen, og ham præsenterer jeg dig for en anden god dag. Jeg synes derfor selv det var en fin sløjfe at binde med lidt af hvert der faktisk siger rigtig meget om mig som menneske. Selv er jeg ret godt tilfreds.
En smuk hane jeg mødte i zoo for noget tid siden.

Synes iøvrigt mit nye profilbillede er intet mindre end genialt! Do you get it...? Det er en VIP-hane - lidt lissom mig. Det fortæller jeg også mere om en dag.



MERE FOKUS, tak!

Igår aftes så jeg 'Sexministeriet'. Normalt synes jeg programmet er lidt for meget "ungdomsbrevkasse á la 1990'erne", men med aftens udsendelse kom der pludselig noget helt andet substans over programmet, og det pyntede.

Udsendelsen havde et indslag de kalder 'Ugens Rapport'. Her mødte værten Emil Thorup en såkaldt handicapsexhjælper, Asgerbo Persson. Asgerbo (sejt navn, iøvrigt!) hjælper handicappede med at have sex eller onanere. Han medbringer diverse hjælpemidler, og hjælper kæresterne i de stillinger de ønsker. Hans arbejde og livssyn er noget af det største næstekærlige jeg har hørt om. Han har fuldstændig ret i, at handicappede har krav på en så velfungerede hverdag som muligt, og her hører sex, kærlighed og samliv også ind under. Jeg håber inderligt der vil komme større fokus på dette emne og dermed fjerne al den tabu omkring det, der måtte være.

Jeg er uddannet ergoterapeut og går derfor all-in på individuel livskvalitet. Jeg kan derfor kun i største respekt tage hatten af for Asgerbo Persson for det flotte og store stykke arbejde han udfører for samfundets 'skæve' grupper af mennesker, som også har en særlig plads i mit hjerte. Jeg tror, sex er én af de ting alle vi mennesker har som fælles aktivitet, der er med til at øge vores livskvalitet. Sex er lækkert, fantastisk, skønt, befriende og en naturlig drift, som handicappede naturligvis også skal have fornøjelsen af!

Jeg kan blive helt inspireret af mennesker som Asgerbo, der virkelig gør noget godt og uselvisk for at gøre andre mennesker glade, tilfredse og øge deres livskvalitet. Sommetider skal der ikke meget til, og sommetider er det blot tankegangen der skal ændres, for at glæde et andet menneske.
En sang jeg finder utrolig inspirerende er Michael Jacksons 'Man in the Mirror'. Jeg ved godt, Mj havde en anden problematik i tankerne da han skrev den, men jeg synes nu stadig den kan bruges i andre sammenhænge også. Verden ville uden sammenligning være et bedre sted, hvis der fandtes flere mennesker som Asgerbo Persson.






onsdag den 5. september 2012

Gu' fanden findes der dårligt vejr!

Især når jeg havde besluttet at skulle ha fin kort kjole på idag. Skal hilse og sige det duer ikke på cykel i blæsevejr...
Kom lidt sent ud af døren, så der var ikke tid til at vende om og skifte tøj. Det resulterede i jeg ufrivilligt viste meget af mine ben/lår - og muligvis også numse...? Jeg turde ikke kigge hvor slemt det stod til, men det var en KOLD cykeltur! Jeg ønsker mig en flyverdragt...

EDIT:
I stedet for en flyverdragt fik jeg min kæreste til at hente mig i bil på banegården da jeg havde fri - WIN! I morgen har jeg fri, hvilket er tiltrængt efter en dag, hvor jeg har følt mig noget så usikker i min påklædning. Den kjole ryger på ShopShop siden snarest!

mandag den 3. september 2012

Klar, pirat, start!


Sidste mandag løftede jeg allerede lidt sløret for, hvad efteråret skal gå med for mit vedkomme. Træning, vægttab og en fornuftigere dagsrytme. Gennem hele sommeren har jeg holdt fri med god samvittighed og spist den ene is efter den anden, kun afbrudt af masser af øl og verdi til at skylle det søde stads ned med. Jeg har haft en deadline for mig selv der hed, at til september skulle jeg for alvor gå i gang med seriøs træning, sunde kostvaner og generelt få opbygget en rygrad.

Nu er det så den 3. september… Lad mig kort ridse op i tal hvordan den forløbne uge har set ud med de her nye, utilpassede briller på:
  • 2 gange er jeg stået op før kl 9
  • 1 gang er jeg gået i seng igen efter at være stået op kl 9
  • 1 gang har jeg været ude at løbe
  • 2 gange har jeg været i fitness
  • 6 øl har jeg drukket
  • 3 shots røg der også ned
  • 4 stykker frugt er der blevet spist
  • 4 Snøfler blev der spist
  • 3 gange har den stået take away (burger, sushi, pizza)


Jeg er ikke ligefrem stolt af mig selv…. Tværtimod! Tror virkelig jeg bør overveje at kaste penge efter én der kan holde mig op på, at nu er det altså en seriøs aftale jeg skal overholde! Jeg er vildt respektløs over for mig selv, og holder aldrig de aftaler jeg indgår med mig selv, så tror en fagperson ville hjælpe på det. Og så må denne person også mægtig gerne motivere og heppe på mig, mens jeg får klap på skulderen af bare det mindste skridt i den rigtige retning.

Til næste år har jeg (naturligvis) allerede planlagt et par aktiviteter, hvor de 10 kilo mindre vil gøre rigtig godt. Bl.a. skal jeg en tur til Kap Verde, og vil gerne for en gangs skyld prøve at føle mig tilpas i en bikini. Det burde være en gulerod (læs romkugle) til at holde mig selv op på, at NU er tiden altså kommet. Jeg håber sørme det sker. 5 kilo inden året er gået, så er jeg halvvejs til mit (foreløbige) mål. KOM SÅÅÅÅ!!!!!!!!!!

søndag den 2. september 2012

Prinsessen på slottet

Okay, måske er jeg nok nærmere dronningen på slottet - er sgu noget bossy-boss...

I fredags da jeg kom hjem fra arbejde overraskede min søde kæreste mig med at invitere mig på all-you-can-eat-sushi, YAY! Pludselig var jeg havnet midt i en uventet spontan, hyggelig og romantisk kæresteaften ude i byen. 
Vi kan begge spise ret meget sushi, og det gjorde vi også i fredags. Det hele var bare så hyggeligt; vi snakkede, grinte, erklærede hinanden kærlighed og vi var seriøst det der irriterende par alle i restauranten hader, men som man inderst inde har lyst til at være.

Romantikken og idéen om at være den der prinsesse, stopper dog ret brat da vi kommer hjem. Vi har begge spist ret meget sushi. Som i alt for meget! Efter en tur på toilettet stopper det til – altså, toilettet. Det gør det egentligt ret ofte (har lidt af et overforbrug af toiletpapir) men normalt kan det klares med at kaste en spand vand ned i toilettet – det sætter ligesom gang i systemet og fjerner ’proppen’. Det virkede dog ikke i går – selv ikke efter 4 forsøg!!! Jeg var noget pinlig over det, så der gik lidt tid før jeg fortalte min kæreste, at hvis han skulle lade vandet, var han nødt til at gå ud i den fælles gårdhave vi deler med to andre opgange. Stakkels mand, tænker du, men jeg tænkte stakkels mig. Det var tydeligvis ingen hemmelighed hvem der skulle ha æren af at stikke armen ned i toilettet og ordne problemet – moi!

Så bevæbnet med en stor plasticpose over armen lukket godt og solidt til med elastikker, gik slottets varmemester i gang (ja, det er osse mig!) Der findes rent faktisk et billede eller to af dette senarie, men synes simpelthen det er for klamt at smide op her – du behøver ikke sige tak.

Resten af aften var min højre arm udstødt fra resten af kroppen. Sådan noget gennemblødt toiletpapir i vand føles ret… ehhmmm… klamt!