I
fredags da jeg kom hjem fra arbejde overraskede min søde kæreste mig med at
invitere mig på all-you-can-eat-sushi, YAY! Pludselig var jeg havnet midt i en uventet spontan,
hyggelig og romantisk kæresteaften ude i byen.
Vi kan begge spise ret
meget sushi, og det gjorde vi også i fredags. Det hele var bare så hyggeligt; vi
snakkede, grinte, erklærede hinanden kærlighed og vi var seriøst det der
irriterende par alle i restauranten hader, men som man inderst inde har lyst
til at være.
Romantikken
og idéen om at være den der prinsesse, stopper dog ret brat da vi kommer hjem.
Vi har begge spist ret meget sushi. Som i alt for meget! Efter en tur på
toilettet stopper det til – altså, toilettet. Det gør det egentligt ret ofte
(har lidt af et overforbrug af toiletpapir) men normalt kan det klares med at
kaste en spand vand ned i toilettet – det sætter ligesom gang i systemet og
fjerner ’proppen’. Det virkede dog ikke i går – selv ikke efter 4 forsøg!!! Jeg
var noget pinlig over det, så der gik lidt tid før jeg fortalte min kæreste, at
hvis han skulle lade vandet, var han nødt til at gå ud i den fælles gårdhave vi deler med to andre opgange. Stakkels
mand, tænker du, men jeg tænkte stakkels mig. Det var tydeligvis ingen
hemmelighed hvem der skulle ha æren af at stikke armen ned i toilettet og ordne
problemet – moi!
Så
bevæbnet med en stor plasticpose over armen lukket godt og solidt til med
elastikker, gik slottets varmemester i gang (ja, det er osse mig!) Der findes
rent faktisk et billede eller to af dette senarie, men synes simpelthen det er
for klamt at smide op her – du behøver ikke sige tak.
Resten
af aften var min højre arm udstødt fra resten af kroppen. Sådan noget
gennemblødt toiletpapir i vand føles ret… ehhmmm… klamt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar