tirsdag den 18. september 2012

Så er der sgu for alvor taget hul på den betændte byld!

I søndags lavede jeg en KÆMPE portion suppe - over 10 liter! Jeg har i et kort stykke tid kunne mærke på min krop, at den trængte til at blive renset ud. Derfor fandt jeg en opskrift på en suppe der kunne klare det.

Det skal du bruge - til 10 liter: 3 store grønne løg (måske forårsløg, hvis du ikke har almindelige løg) 
1 dåse flåede tomater 
½ hvidkålshoved 
1 dåse grønne bønner 
1 kg gulerødder 
1 grøn peberfrugt 
½ selleri 
Bouillon 
1 bæger fond 
Kinesisk tomatsuppe 
1 glas tacosauce (casa fiesta) 
Krydder med salt, peber, karry, persille, bouillon og en smule hot sauce.

Sådan gør du:Skær grøntsagerne i små terninger og dæk med vand. Kog ved stærk varme i 10 min. Skru ned og lad den simre, indtil grøntsagerne er bløde. Suppen kan spises, når som helst man er sulten. Spis så meget og så ofte du har lyst. Suppen giver ikke ekstra kalorier. Jo mere du spiser, des mere vægt taber du. Fyld eventuelt en termoflaske om morgenen, hvis du er væk i løbet af dagen.


Egentligt er det faktisk en hel suppekur der varer i 7 dage. Jeg sagde til mig selv inden, at så længe ville jeg slet ikke kunne klare at leve af suppe! Primært har jeg spist suppen, fordi jeg virkelig har kunnet mærke hvordan min mave har haft noget at arbejde med, og jeg kan reelt mærke en forskel indeni min krop. 

Derfor er jeg nu på dag 3 og har overholdt spisereglerne - det har resulteret i, at jeg har tabt mig 2,1 kg, og jeg er SÅ glad! Jeg ved godt det er lidt snyd at starte sit vægttab med en kur, men jeg ved jo også godt, at jeg ikke har brug for endnu en slankekur. Det er en livsstilsændring jeg er igang med, og sådan én skal jo starte et sted.

I aftes var jeg i fitness og det er første gang jeg har synes det var fedt. Jeg var stolt af mig selv efter endt træning og havde det virkelig godt i min krop! Jeg hører ofte folk tale om hvor godt de har det, når de har løbet en tur eller dyrket anden form for sport og motion, og jeg har aldrig kunnet forstå den dér følelse. Men fra idag er jeg nyt medlem af den klub, og det føles rart.

Imorgen skal jeg prøve kræfter med Hartha Yoga for første gang - det bliver spændende.

Jeg håber jeg har viljestyrke til at fortsætte kuren de sidste dage også, hvis det kan smide yderligere 2 kg. Så gør det nemlig ikke noget hvis Paris koster mig 2 kg på plussiden igen.

I eftermiddags kunne jeg mærke en krise var på vej - havde mega lyst til franskbrød med nutella, men holdt mig i skindet og åd min salat. Når jeg kommer til Paris på mandag vil jeg dog nyde mindst én kage om dagen. Jeg GLÆDER mig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar