søndag den 23. september 2012

Når en neurotiker smider tøjlerne...

Som nævnt igår valgte jeg at gå i helt modsatte grøft af hvad aften egentligt burde ha gået med - nemlig pakke taske, vaske tøj osv inden afgang til Paris i morgen. I stedet havde jeg en fantastisk skøn og sjov aften med min Tvilling, hende søster, min kæreste og et par af hans kammerater i byen. Dog har jeg måtte betale prisen i dag. Som i hele dagen. SUK!

Jeg elsker at planlægge og tilrettelægge ting. Det er sådan set meget heldigt, fordi jeg fungerer max dårlig under pres, og min krop reagere ualmindelig voldsomt på bare den mindste stress. For en måned siden fik min veninde og jeg bestilt fly og hotel til Paris, og jeg glædede mig sådan til at planlægge hvad dagene dernede skulle gå med. For at illustrere min planlægger-begejstring er her et par typiske tjeklister (jeg elsker ISÆR lister!)


















Altså, jeg skal ikke ha købt ALT hvad shoppinglisten lyder på - bortset fra kagerne.

Så er det bare sådan, at min rejsekammerat er spontaniteten selv, og alt stritter på hende når hun hører ordet 'planlægning'. Hun mener også jeg har godt af ikke at planlægge alt for meget til denne tur, og det råd valgte jeg så at tage imod. Derfor er ovenstående lister det eneste jeg har gjort mig af tanker omkring turen!

Til det råd kan jeg bare sige FUCK OFF!!! Jeg skulle så meget ha haft min taske pakket og ordnet alt det praktiske herhjemme i torsdags, så jeg kunne slappe af og ta i byen med go samvittighed igår. I stedet har jeg haft monster tømmermænd idag, og haft så meget stress, at jeg slet ikke kunne samle mig til at få noget klaret. Derfor er det først her kl. 00.15 jeg er blevet færdig med at pakke. Jeg burde længe ligge i min seng og sove trygt, men det bliver der vidst ikke noget af i nat.

Jeg bryder mig slet ikke om at flyve, og har af min læge fået nogle beroligende nervepiller jeg kan tage, når min krop begynder af reagere på turen. Det gjorde den allerede i fredags. Jeg duer ikke til stress og pressede situationer i mit privatliv! Næste gang jeg skal rejse er min kuffert pakket en uge før! Det her gider jeg ikke igen, det holder jeg simpelthen ikke til.

Selvom vi først skal flyve i morgen aften tager jeg afsted om formiddagen, så jeg kan nå at besøge min bror, svigerinde og niece, som bor i nærheden af Kbh. Det er måske heller ikke det smarteste træk når jeg i forvejen har sat mig selv i tidspres. Men jeg ser så sjældent min lille Tullepige (niecen), så når jeg nu alligevel skal en tur over den ulogisk dyre bro, kan jeg lige så godt slå to fluer med ét smæk.

Lige nu glæder jeg mig allermest til at stå af flyet i Paris, for så er det helt sikkert slut med stress og jag - destinationen er nået og ferien kan endelig begynde.

BTW, så fortæller Alt for Damerne's horoskop mig følgende om dagen idag:

Langsommelighed er normalt ikke noget for dig, men lidt dovenskab kan ligefrem være godt for krop og sjæl.

Hvis 'godt for krop og sjæl' betyder at råskide hele dagen og så længe, at benene begynder at sove MENS man stadig sidder på toilettet, så har de ramt meget godt....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar