I dag da jeg kørte med bussen hjem fra job var der desværre
sket et voldsomt trafikuheld på en lang lige strækning. Jeg bliver altid trist
til mode og føler et ubehag i kroppen når jeg oplever den slags, fordi det så
nemt kunne have været mig selv eller nogle jeg holder af. Livet er så
vanvittigt skrøbeligt, men det er desværre kun i sådanne situationer de fleste
af os husker på det.
Anyways, det jeg vil frem til er, at jeg faktisk blev mega
rasende! Jeg forstår ikke de mennesker der har et behov for at stå ud af bilen
for at gå hen og kigge på de smadrede biler og på ambulancefolket der
arbejdede! Jeg forstår ikke mennesker der skal tage billeder af den slags,
eller som står med hænderne i lommerne og bare stirrer på hele scenariet! Er
det for at have noget at tale om med Lillemor ved aftensmaden? I så fald burde
de få sig en hobby i stedet, for dét der er simpelthen det mest respektløse der
findes! Hvad nu hvis det var én selv der lå der helt hjælpeløs, ville man så
selv bryde sig om der stod en horde af mennesker rundt omkring og bare stirrede
på én?! Det er virkelig taktløs og det kan pisse mig SÅ meget af!
Hvis man er den første på stedet ved en ulykke skal man
bestemt gøre hvad man kan for at hjælpe. Og det uanset om man kan førstehjælp
eller ej. Men når så de professionelle reddere ankommer til stedet skal man
træde til side og lade dem gøre deres arbejde. Jeg synes det er fantastisk der
findes mennesker, der har til job at redde andre, når de er kommet til skade.
Det må kræve noget helt særligt rent menneskeligt.
Jeg har ikke et førstehjælpskursus, men det har jeg ønsket
mig at få i laaang tid! Oplevelsen i dag har gjort at det nu skal ske inden for
den nærmeste fremtid. Jeg vil så gerne hjælpe alle mennesker, dér hvor jeg kan,
og med sådan et kursus ville jeg måske kunne redde liv, hvis jeg en dag havner
i sådan en situation. 7 timer og 500 kr er hurtigt og billigt sluppet for at
kunne reagere korrekt i en situation, der handler om liv eller død.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar