torsdag den 13. september 2012

Ros kan man aldrig få nok af

Som nævnt tidligere arbejder jeg pt deltid. Det betyder jeg er på supplerende dagpenge og det er rent ud sagt noget bras! At være en del af dagpenge- og ledighedssystemet kan gi mange grå hår.
Hver tredje måned er jeg forpligtet til at tale med en jobkonsulent i min a-kasse. Det har jeg fået sneget mig uden om i et par måneder, indtil nu.

Jeg må sige, at jeg havde allerede forsvarsmekanismer klar og paraderne oppe, for jeg har mødt nogle skrappe damer rundt omkring i systemet løbende gennem min ledighed.
MEN jeg talte idag med den sødeste dame. Og hun blev simpelthen ved med at rose min ansøgning og mit CV og jeg blev så glad. Efter at ha sendt over 60 ansøgninger ud i landet og kun fået afslag på afslag, var jeg begyndt at tro på jeg simpelthen ikke var god nok - eller i hvert fald ikke god nok til at sælge mig selv. Det fik den søde dane gjort til skamme, og hvor er jeg bare glad og lettet nu! Og ikke mindst er jeg fuld af gå-på-mod, motivation og selvtillid til at forsætte jobjagten. Det begynder så småt at stramme til med at finde et nyt job, da jeg til december har nået de 30 uger hvori jeg kan få supplerende dagpenge.

Nu krydser jeg fingre for at den ansøgning jeg lige har sendt afsted bærer frugt i form af en samtale - jaja, det er stadig små skridt for jobjagten, men et stor skridt for Fru Hane.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar