Endnu engang trængte vi til at få varmen, og hoppede derfor
på en ny bus, som kørte os til shoppingmekka no.1 Galeries Lafayette. Her har
alle de store, dyre og kendte mærke hjemme. Japanerne stod i kø for at komme
ind i Chanel og Louis Vuitton butikkerne, det var et crazy syn! Selve centret
er kæmpe stort, og faktisk fordelt over tre bygninger: Femmes, hommes, Maison
(bolig). Bygningen, som rummer shopping til den største målgruppe (kvinderne),
har den ultimative flotteste kuppel i loftet, som man kan se helt nede fra
stueetagen. De øvrige etager fungerer som balkoner, så der er helt åbent i
midten. Nåja, måske du kan tegne dig et bedre billede af nedenstående:
Kuplen foroven
'Balkonerne'
Taget på 1. salen, hvor man måske kan fornemme bygningens konstruktion
Taget fra 2. salen ned over make-up og parfumeafdelingen i midten af stueetagen med kuplen som tag.
Shoppingfund her blev for mit
vedkomme en super lækker dybgrøn uldsweater fra COS og tre par fine trusser af
Lafayettes eget mærke.
Da vi havde fået varmen gik vi ned ad gaden, som var spækket
med high street butikker. Her fik jeg fingre i den lækreste grå uldsweater fra
Benetton, som jeg havde skrevet på shoppinglisten hjemmefra - en tak til Fierceogfattig for at ha flashet den for noget tid siden. Min veninde faldt
også for dens lækre kvalitet og lave pris (30 euro), og købte derfor også én.
Her er de så, venindebluserne (heart)
Klokken nærmede sig otte og sulten meldte sin ankomst. I én
af de ca 5 rejsebøger vi hver især havde med fandt vi en anmeldelse af en
restaurant vi ville prøve, La Table des Gourmets. Undervejs dertil
stod vi ikke langt derfra begravet i kort for at finde ud af hvor vi var og
hvilken vej vi skulle, da der kommer tre smukke parisiske piger forbi og spørger
på fransk om de måtte låne vores kort. Pludselig stod de i tæt rundkreds med
næsen begravet i kortet, mens min veninde og jeg stod i baggrund. Det var så
syret, at selv de lokale sommetider har brug for kort for at finde rundt i
deres egen by. Heldigvis var de søde at hjælpe os på vej efter de selv havde
fundet deres egen destination.
Selve restauranten var ganske fantastisk. Vi sad nærmest i
en gammel vinkælder med små hvælvinger i loftet, stearinbelysning, hvide duge
og tunge røde tæpper på gulvet. Der var ikke just stemning til at hive Elmer frem og forevige omgivelserne, desværre. Maden var bestemt også god, og helt klart et
besøg værd igen. Den søde unge tjener var så venlig at hjælpe med at oversætte
menukortet for os. Vi fik bl.a. smagt kanin paté til forret, and til hovedret
og jeg fik en skål søde jordbær med flødeskum til dessert. Det er næsten
obligatorisk at drikke vin i Frankrig, og derfor blev vi hurtigt enige om at
dele en flaske Côte du Rhône.
Vi tog en lille omvej tilbage til hotellet, så vi fik set
Louvre ’by night’. Desværre er Elmer en anelse mørkerad, og jeg har derfor
ingen billeder af hvor smukt det egentligt er med de oplyste pyramider og gamle
bygninger. I stedet stod vi bare i stilhed og tog det hele ind.
Vi havde gået utrolig meget og især vandret op og ned
af trapper til alverdens metrostationer. Der var derfor kraftigt behov for at
strække ud i benene inden sengetid. Mine fødder fik et lynfodbad og blev
masseret med en god fodcreme som belønning og tak for dagens hårde indsats.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar