Jeg er ked af det idag. Sådan virkelig med tårer, snot og hulkeri. I eftermiddags havde jeg mln hund til dyrlæge, fordi hun det sidste stykke tid har opført sig mærkeligt, især mht hendes morgenmad. Hun er en beagle, som er ret tosset med mad. Normalt flyver hun ud af fjerene om morgen, når hun kan høre madskålen bliver fyldt. Sådan har hun ikke gjort i et stykke tid. Idag var det dog helt galt. Da kl slog 11 var hun ikke stået op endnu og maden lå stadig i hendes skål.
Efter en laaaang og dyr konsultation hos dyrlægen (hvor han talte meget hårdt og bestemt om at hun virkelig vejede alt alt for meget) var beskeden, at den ene tand skal rives ud. På mandag. Under fuld nakose. ØV!
Jeg har grædt af forskellige årsager idag. Først fordi, jeg blev skuffet over mig selv. Jeg følte virkelig ham dyrlægen inddirekte sagde jeg ikke passede godt nok på min hund, når hun nu var så tyk (hun skal tabe min 3 kilo - ligesom sin ejer....) Og at hun samtidig har gået rundt alt for længe med tandpine, uden jeg har reageret på det, var slet ikke til at bære for mig. Hulk nr. 1.
Hulk nr 2 var over hvor uhyggeligt jeg sys det ser ud når min lille hund forsvinder ind i narkosen. For knap 2 år siden blev hun steriliseret og jeg sys det var noget så voldsomt at se hende ligge der helt livløs mens de stak alverdens store apparater ned i halsen på hende og lagde drop. Jeg magter ikke at se dét en gang til.
Hulk nr 3 var prisens skyld. Det koster rundt regnet 3000 kr for sådan en omgang. Og så lige nu. Det er snart december, og jeg har allerede tigget om ekstra penge hos min mor for at kunne komme nogenlunde igennem juleræset.
Jeg har stadig røde, våde og hævede øjne, så nu vil jeg gå i seng og håbe det hele bare var en virkelig dårlig joke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar