fredag den 23. november 2012

Nu' det jul, nu' det jul!

Igår aftes havnede jeg pludselig midt i en spontan og intim julefrokost med min kæreste veninde. Eller, hun kaldte middagen for "tøm-køleskabet-inden-weekenden", men jeg vælger at kalde det julefrokost. Hun diskede op med klassikere fra det kolde bord, som indebære æg, rejer og leverpostej med bacon. MUMS, det var lækkert!

Det passede så fint med at vi samtidig kunne se finalen i Top Model, mens vi gjorde kål på et par æbleskiver med børnemarmelade til.

Jeg kom virkelig i den helt rette julestemning, så straks da jeg kom hjem blev det første stykke julepynt hængt op. I søndags fik jeg en fin lysestage af min mor, som jeg allerede er helt vild med. Den har nu fået lidt ekstra kærlighed i form af et rødt julehjerte.

Weekenden byder på lidt blandet. I aften skal jeg til koncert - det kommer du til at høre mere om i morgen. Søndag står den på barnedåb, så glæder mig til en alene-hjemmedag i morgen.
Go' weekend!







Ingen kommentarer:

Send en kommentar