lørdag den 24. november 2012

Undtagelsestilstand!!!

Nå, den der koncert jeg snakkede om jeg skulle til igår aftes. Det var skægt! Det var ikke en koncert i traditionel forstand, fordi det var de her drenge der var på scenen http://m.youtube.com/watch?v=RbzlSTybAiQ

Tolsgaard & Pretzmann Live in concert 2012. Sikke en succes! Jeg havde kramper i kinder og læber af at grine og smile konstant i 2 stive timer. Det var virkelig genialt, og jeg håber inderligt på de laver en tour nr 2, så skal jeg med hele landet rundt.

Planen var at der ikke skulle drikkes igår aftes. Min veninde skulle tidligt op og hjem til sønderjylland til familiefest, og mine planer for idag var at tage hul på den arbejdsweekend jeg har dikteret til næste weekend.

Men den første øl blev drukket til koncerten og den smagte af mere. Typisk. Og den 'enkelt' vi skulle ha nede i byen blev til 5. Derfor er der erklæret undtagelsestilstand på mit lille slot idag. Min plan for at komme igennem dagen indebærer cola, chips og at sidde bom stille på sofaen - al bevægelse er kritisk...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar