Om at elske det forbudte

Hele dagen har jeg glædet mig til i aften. Jeg har nemlig alene-hjemme-hyggeaften med mig selv og Hund, og dét er tiltrængt! Var også alene et par timer igår, men idag fik jeg det at vide i god tid, og dét er noget jeg kan li'. Jeg fejrer det med uanede mængder sukker, slap-af-bukser og dyne på sofa. Det der træning må vente til i morgen næste uge...

Det er vidst forbudt at sige man elsker alenetid, især når man har en kæreste og endnu mere når man bor sammen med ham! Men altså, jeg ELSKER at være alene hjemme. Jeg er rigtig god til at være alene med mig selv og keder mig virkelig sjældent. Selvfølgelig er det også skønt at putte med min kæreste på sofaen og hygge med ham. Men i øjeblikket har jeg mest lyst til at være selv. I perioder har jeg det rigtig godt med ikke at skulle tage hensyn til nogen, ikke skulle forklare/fortælle/argumentere for hvorfor jeg gør dit og dat. Det meste af tiden er jeg meget social, udadvendt, glad og imødekommende. Men for at kunne være sådan størstedel af tiden har jeg ind imellem behov for at være helt mig selv og tanke op. Og det gør jeg ved at trække ind i mig selv og isolere mig for en kort periode. Det kan være rigtig svært at forstå og forholde sig til for min kæreste. Derfor har jeg har købt en kage til ham som bestikkelse for at gi mig et par ekstra dage til at komme ovenpå igen - jeg håber det virker.