torsdag den 16. august 2012

Når man bliver tvunget til at shoppe

Jeg er ret glad for at shoppe. MEGET glad. Så glad som i, at jeg nok ikke burde ha dankort OG en kassekredit. Jeg køber ALTID et eller andet når jeg er en tur ned af gågaden i enhver by i ethvert land - det er nok efterhånden ved at være lidt af et problem. Men det skal vi ikke snakke om nu... 
I stedet skal vi snakke om jeg har købt det mest nederen idag - en badedragt. I en sportsbutik. Et sted jeg sjældent shopper. Og et item jeg sjældent har behov for. Men nu kræver mit job fra på mandag 2 gange om ugen og frem til jul, at jeg skal iklæde mig denne sag. Det blir virkelig ikke et kønt syn! Måske jeg også skulle ha købt et par dykkerbriller som camouflage...


Som trøst og modvægt til dette tvungne indkøb røg der lige en lille kjole med i posen - dog ikke fra sportsbutikken, men fra en reel tøjbutik. Det gjorde godt i sindet, men ondt i pungen. Det handler bare om prioritering. Basta!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar